VÆR OPMÆRKSOM PÅ ROTTER!

Der er anmeldt tilfælde af rotter flere steder i Asnæs by.

Rotte

Har du rotter på din ejendom, har du pligt til at anmelde det til kommunen på odsherred.dk/rotter. Det er vigtigt, at du gør det med det samme, du opdager det, så vi sammen kan holde bestanden nede.

Kort efter din anmeldelse får du besøg af kommunens rottebekæmper. Det koster ikke noget, da rottebekæmpelsen bliver betalt over ejendomsskatten.